Trives du med nattevagt, selvstændigt arbejde og faglige udfordringer i borgernes eget hjem? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega i Hjemme- og Sygeplejen i Stevns Kommune.
Om stillingenVi søger en social- og sundhedshjælper (SSH) til en fast nattevagtsstilling med tiltrædelse 1. april 2026 – gerne tidligere, hvis muligt.
- Udekørende nattevagt
- 7–7 vagter (mandag–mandag)
- Som udgangspunkt fuld tid – dine ønsker kan drøftes ved samtalen
- Mødested: Sundhedscenteret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev
Du bliver en del af vores tværgående natteam, hvor du arbejder tæt sammen med udekørende natsygeplejersker samt to øvrige kollegaer (SSA/SSH), alle under samme leder.
Dine opgaverSom udekørende nattevagt varetager du en bred vifte af komplekse og udfordrende plejeopgaver i borgernes private hjem. Du arbejder ofte selvstændigt, men altid med mulighed for sparring og støtte fra kollegaer.
Om osHjemme- og Sygeplejen i Stevns Kommune er en rummelig og fagligt stærk arbejdsplads, hvor:
- Der er højt til loftet og fokus på samarbejde
- Vi prioriterer refleksion, faglig sparring og relationel koordinering
- Kerneopgaven og det gode relationsarbejde med borgerne i centrum
- Du arbejder i naturskønne omgivelser, som du færdes i dagligt
Vi lægger stor vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilbyder derfor stor indflydelse på egen vagtplanlægning.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet SSH
- Arbejder professionelt, helhedsorienteret og tager ansvar for gode borgerforløb
- Er bevidst om egne kompetencer og handler derefter
- Møder borgere med respekt – uanset behov og forudsætninger
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdsfællesskab
- Er fysisk og psykisk robust, da arbejdet ofte foregår alene om natten
Introduktion og oplæringSom ny kollega tilbyder vi et særligt introduktionsforløb, som tilpasses dine behov. Du kan efter ønske blive tilknyttet en mentor, og hele teamet vil gøre sit bedste for at sikre, at du får en tryg og god opstart. Vi anvender omsorgssystemet Cura (kendskab er ikke en forudsætning)
Praktisk informationLøn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og Ny Løn.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at komme forbi og besøge os, du kan kontakte leder af det tværgående team Jane Alterskjær på tlf.: 21 45 33 82
Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar 2026. Send din ansøgning, CV og relevante bilag elektronisk nedenfor.
Samtaler afholdes onsdag den 25. februar 2026.