Vores ene nattevagt går på pension – så kan du lide at stå med komplekse opgaver, og brænder du for at støtte borgerne i deres rehabiliterende proces eller borgere, som har brug for afklaring efter hospitalsindlæggelse eller borgere, som har behov for aflastningsophold inden ny bolig? Så er denne stilling måske noget for dig!
Stevnshøj pleje- og rehabiliteringscenter søger en social- og sundhedsassistent i nattevagt 28 timer/uge i 7-7 rul med arbejde og weekend i lige uger. Vagterne er planlagt fra mandag til søndag med mødetid fra kl. 23.00 - 7.00.
Stevnshøj pleje- og rehabiliteringscenter består af 19 rehabiliteringspladser fordelt i 3 ”huse”. Som nattevagt på rehabiliteringspladserne har man et tæt samarbejde med nattevagten i de 12 boliger for borgerne med demenssygdomme, som er fordelt på 2 ”huse”. Det betyder, at man er 2 medarbejdere om natten til 31 beboere/borgere.
Vi er et tværfagligt team som består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut og diætist. Vi har et godt samarbejde med fagligheden som fælles omdrejningspunkt for at skabe de bedste forløb for den enkelte borger på de rehabiliterende pladser.
Borgerne kommer for det meste direkte fra sygehuset men kan også komme fra eget hjem. Vi er fagligt ambitiøse og målrettede for at hjælpe den enkelte borger bedst muligt videre.
Vi har en kultur hvor læring, sparring, tværfaglig koordinering og tæt samarbejde prioriteres. Dette hele tiden til gavn for de borgere som har behov for et forløb hos os. Vi er stolte af vores arbejde og de resultater, som vi skaber sammen med borgerne.
Vi forventer, at du:
- Er fagligt velfunderet og ynder at arbejde med borgeren i centrum
- Har rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver samt håndtering af ustabile borgere med komplekse og akutte problemstillinger
- Er god til at bevare roen med et fagligt overblik i akutte situationer
- Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til borgeren, de pårørende, opgaverne og kollegerne
- Er engageret, initiativrig og bidrager med gode refleksioner og faglig sparring
- Kan arbejde selvstændigt samt samarbejde både mono- og tværfagligt
- Er stabil og imødekommende
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:
- Fokus på et højt fagligt niveau med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at anvende sine faglige kompetencer og komme med faglige inputs
- Afdækning af egne kompetencer
- Fagligt kompetente kolleger, som gerne sparrer og deler deres viden
- Et varmt og humoristisk team
- Samarbejde med demenskoordinator
- Gode muligheder for faglig udvikling i form af kurser og temadage
- En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Stevnshøj Pleje- og rehabiliteringscenter, er du meget velkommen til at kontakte Faglig koordinator Lotte Rasmussen på tlf.: 40 19 02 86 eller Centerleder Annette Svensson på tlf.: 20 46 25 06
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025. Søg elektronisk nedenfor.
Samtaler vil blive afviklet løbende.
Stevns Kommune er en røgfri arbejdsplads og vi har meget fokus på sygefraværet.