Administrativ medarbejder til Center for Erhverv, Kultur og Turisme

Brænder du for at understøtte kultur- og erhvervslivet og har du lyst til at hjælpe med at skabe overblik og få mange forskellige opgaver til at hænge sammen på tværs af kultur- og foreningsliv, turismeaktører og erhvervsunderstøttelse, så er jobbet her måske lige noget for dig?

Stevns Kommunes Center for Erhverv, Kultur og Turisme er forholdsvis nyt og vi mangler en dygtig kollega, som kan hjælpe med at understøtte centeret administrativt og kommunikativt samt hjælpe med at holde styr på, hvad der nogle gange kan være som en myretue.

Primære opgaver:
  • Deltage i planlægning, administration og afvikling af projekter, borgermøder og forskellige events
  • Sikre formidling på hjemmeside og deltage i et tværgående team af webformidlere i kommunen
  • Forskellige sagsbehandling på hele centerets område i samarbejde med kolleger
  • Lægge budget og styre økonomi på mindre projekter og events, samt understøtte ledelsen i forbindelse med budgetopfølgninger
  • Administrere ansøgninger til Kulturpuljen, sikre tilskudsudbetalinger mv.
  • Sikre sagsdannelse og dokumentation
  • Bistå ledelsen med forskellige administrative opgaver
  • Vedligeholde overblik over foreninger og kultur- og turismeaktører
Du vil trives godt hos os, hvis du:
  • Har kendskab til - og forståelse for – centerets forskellige fagområder- eller lyst til at lære området godt at kende
  • Er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker - både mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret og har styr på detaljerne
  • Er rutineret bruger af Officepakken og særligt Excel
  • Arbejder selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • Har blik for hvordan dine opgaver hænger sammen med dine kollegers. Vi er et lille team, som hjælper hinanden, og som derfor også alle sammen laver lidt af hvert
  • Har erfaring fra offentlig forvaltning
Vi kan tilbyde dig:
  • en stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en dagligdag med spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • en fleksibel og rummelig arbejdsplads med ‘højt til loftet’
  • kollegaer og ledelse, der er engagerede i og arbejder dedikeret for hele centerets relevans og rolle i vores lokalområde
  • at være en del af et lille team og samtidig en del af et større kollegialt fællesskab på tværs af hele rådhuset
Stevns er en lille kommune – her kommer vi tæt på foreninger, kunstnere, virksomheder, og borgere - og det er vigtigt, at du kan navigere mellem disse forskellige aktører og trives i at spille dem gode ind i en kommunal ramme.

Om jobbet i øvrigt:
Center for Erhverv, Kultur og Turisme består af områderne: Erhverv & Turisme, Kultur og Frivillighed, Køb og salg af ejendomme og jorde, Fritidsområdet, Biblioteker og Musikskole.

Din fremtidige arbejdsplads vil være på Rådhuset i Store Heddinge. Her kommer du til at dele kontor med 3 dygtige og engagerede konsulenter, der arbejder med erhverv, kultur-og turisme samt grundsalg, og som ligesom du refererer til Centerchefen. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med centerets ledergruppe og bliver en del af det store kollegaskab på Rådhuset.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger vægt på høj trivsel og faglig sparring i et udviklingsorienteret miljø.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelse efter overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Borgermøder ligger oftest om aftenen, så der kan være tale om aftenarbejde enkelte dage om året.

Er det noget for dig?
Hvis du er interesseret i at høre mere eller sparre om din profil matcher stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte centerchef Birgitte G. Eriksen på 23 31 66 11 – bedst i tidsrummet kl. 16 til kl. 17 på hverdage.

Ansøgningsproces:
Send os dit cv og en ansøgning (maks. en side) med din motivation for at arbejde i Center for Erhverv, Kultur og Turisme.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025. Søg elektronisk nedenfor.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler onsdag den 26. november 2025 og ønsker tiltrædelse snarest derefter og senest 5. januar 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 24. november 2025
Kontaktperson:
Birgitte Gussenhoven Eriksen 23 31 66 11
Arbejdssted:
RÄdhuspladsen 4 4660 Store Heddinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57