Vil du være med til at lede vores dygtige og dedikerede medarbejdere?
Som afdelingsleder på Magnoliegården bliver du en del af et ambitiøst og nærværende ledelsesteam bestående af to andre afdelingsledere, en skoleleder og en forstander.
Du får det primære ansvar for at lede én af tre afdelinger og bliver en central aktør i arbejdet med at styrke både faglighed og arbejdsglæde i dagligdagen.
Vi arbejder ud fra værdier som tydelighed, tillid og professionel nysgerrighed – og vi søger en leder, der kan sætte retning, være til stede i praksis og understøtte et miljø, hvor medarbejderne kan lykkes med kerneopgaven.
Magnoliegården
er en specialiseret døgnbehandlingsinstitution. Målgruppen er potentielt normalt begavede børn med svære psykosociale vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser samt neuropsykiatriske diagnoser som bl.a. ADHD og lettere autisme.
Institutionen består af 3 døgnafdelinger og internt specialundervisningstilbud.
Magnoliegården er beliggende 8 km syd for Køge i Stevns kommune. Se mere på
www.magnoliegaarden.dkVi tilbyder:
- Et organisatorisk miljø med højt til loftet og en rigtig god stemning.
- Positive og engagerede medarbejdere og kollegaer.
- Mulighed for ledelsesfaglig og personlig udvikling i et professionelt behandlingsmiljø.
- En plads i et ledelsesteam som prioriterer daglig sparring om det der rør sig og samtaler om ledelse.
- En organisation hvor det på én og samme tid kræves at vi søger det stabilitet og evner at omstille os.
- At arbejde med alle ledelsesværktøjerne: F.eks. forandringer, strategier, personlig ledelse, ledelse af medarbejdere og kommunikation på en måde, hvor det kommer i spil i praksis hver eneste dag.
- Fælles faglig supervision.
Nogle af de mange opgaver:
- Bemandingsopgaver med vagtplan og lønindberetning i KMD.
- Organisatoriske opgaver efter præferencer.
- Facilitering af samarbejde blandt medarbejdere i egen afdeling og på tværs af organisationen.
- Samarbejde med sagsbehandlere fra de anbringende kommuner.
- Arbejde mod at skabe en fælles retning og koordinere viden på tværs i hele organisationen.
Derfor skal du gerne;
- Være uddannet pædagog og have ledererfaring.
- Have kendskab til målgruppen.
- Være samarbejdsorienteret og en teamplayer.
- Kunne sætte retning i organisationen og stå fast på denne.
- Være klog på relationer og det der sker inden i og mellem mennesker.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn og ansættelsesvilkår ses i forhold til gældende overenskomst og dine dokumenterede kompetencer.
Ansøgningsfristen er søndag d. 7. september 2025. Ansøg via linket nedenfor.
Første runde af ansættelsessamtalerne finder sted i uge 38.
Vil du høre mere om hvordan det er at være afdelingsleder på Magnoliegården, så ring til forstander Birger Bugtrup på tlf. 21 30 14 83 (ferie uge 31 og uge 32) eller til Viceforstander Thomas Iversen på tlf.: 29 35 85 79.
Yderligere information på
www.magnoliegaarden.dk.