Demenscentret Hotherhaven søger "sommerfugl" - timelønnet

Vil du være vores ”sommerfugl”? Og Ønsker du at arbejde med skønne mennesker som har diagnosen demens.

Så er det præcist DIG vi søger.

Demenscentret Hotherhaven, som er beliggende i den skønne stationsby Hårlev, søger dig, der vil indgå i vores team som afløser og hjælpe os med en masse vagter som timelønnet. Eller med et vikariat sommeren over.

Vores sammenhold og arbejdsmiljø er i højt fokus – Vi skal kunne løfte hinanden fagligt men stadig kunne grine sammen.

På vores demenscenter bor der 35 beboere med middelsvær til svær demens og nogle beboere har ligeledes udfordringer med almene sygdomme. Til at hjælpe disse mennesker med en dejlig hverdag med livskvalitet er vi omtrent 40 ansatte fordelt på 3 vagtlag.

Vi har et meget stort fokus på aktiviteter for vores beboere, og er altid åbne for nye gode ideer til hvordan vi hele tiden kan gøre det bedre og sjovere at leve og bo hos os.
Vi er et SUPER team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Alle vægter vi kerneopgaven, arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde højt og ligeledes vægter vi næstekærligheden og diversiteten.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og med en flad ledelsesstruktur. En arbejdsplads med mange spændende og varierede arbejdsopgaver.

Vi forventer at du
  • Har et godt humør og er omstillingsparat når dagens program går anderledes end forventet.
  • Kan bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø, prioriterer et højt fagligt niveau og trives i godt samarbejde, tværfaglighed og fleksibilitet.
  • Er pligtopfyldende og mødestabil.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag den 7. juli 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at ringe eller skrive til konstitueret fagkoordinator Frederikke Hvilsom på tlf.: 51 19 13 37 eller på mail frederii@stevns.dk eller centerleder Maria Graaner von Benzon på tlf.: 23 32 26 39 eller mail mariaben@stevns.dk




 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 7. juli 2025
Kontaktperson:
Maria Graaner von Benzon +45 23 32 26 39 23322639
Arbejdssted:
Hovedgaden 46 4652 Hårlev
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57