Har du lyst til at sætte dit præg på alt fra vedligeholdelse til nybyggeri i en kommune i stærk udvikling? Så læs med her!Én af vores dygtige projektledere har søgt mod nye udfordringer, og vi har samtidig gang i en masse spændende byggeprojekter. Derfor søger vi nu en ny kollega, som både brænder for bygningsdrift, for at drive byggeprojekter i mål og ikke mindst stortrives i samarbejdet med kolleger, rådgivere og brugerne.
Hvem er Stevns Kommune?Stevns Kommune er en kommune i udvikling. Vi mærker, hvordan udbygningen af København og omegn rykker tættere på, samtidig med at vi bevarer vores identitet som en landkommune. Det giver en spændende dynamik og stiller krav til, at vi hele tiden udvikler os – både som kommune og som forvaltning.
Hvem er Stevns Ejendomme?I Stevns Ejendomme arbejder vi med alt fra løbende vedligehold til større anlægsprojekter og du vil sammen med os andre i teamet få ansvaret for bygningernes tilstand. Vi har et tæt samarbejde med Teknisk Service og en god og tæt dialog med brugerne i vores ejendomme.
Du vil blive en del af kontoret på Rådhuset. Når du kommer ombord, bliver vi seks – hvor af 5 beskæftiger sig med bygningsdrift og én funger som rengøringskoodinator.
Hvad tilbyder vi?
- En varieret hverdag, hvor du selv kan præge dine arbejdsopgaver.
- Et fagligt stærkt team, hvor vi elsker at lære fra os og samarbejde om løsninger.
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.
- Mulighed for at prøve kræfter med og få viden indenfor flere lovgivninger. Vores center er tæt knyttet sammen, og vi har en stærk tværfaglig dialog, der hele tiden udvikler sig.
- Mulighed for faglig relevant kursus og uddannelsesforløb efter behov.
Hvem er du?
- Du har en relevant uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende.
- Du har solid erfaring med både projektledelse og bygningsvedligehold
- Du kan samarbejde bredt og er omstillingsparat.
- Du er stærk i kommunikation og kan tilpasse din vejledning til forskellige målgrupper – vi snakker med alle slags mennesker!
- Du er struktureret og aftalestabil – du kan planlægge din dag i samarbejde med teamet.
- Du har kommunalerfaring og kender til det politiske system
Hvem er vi?Vi er et fagligt stærkt, engageret og godt humørfyldt team, der værdsætter fællesskab og sparring. Hos os er der højt til loftet og plads til både faglighed og humor i hverdagen.
Vil du høre mere, inden du søger? Så ræk endelig ud – vi drikker gerne en kop kaffe og fortæller mere.
Ellers glæder vi os bare til at modtage din ansøgning!
Løn- og ansættelsesforhold fastlægges efter gældende overenskomst med basisløn, kvalifikationsløn og funktionsløn baseret på dine kvalifikationer. Vi tilbyder flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Organisatorisk er stillingen placeret i Center for Teknik & Miljø, og du vil referere til leder for Stevns Ejendomme. Yderligere information om centeret kan findes på kommunens hjemmeside, Teknik & miljø | Stevns Kommune
Stillingen er fysisk placeret på Rådhuset, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge, inden for gåafstand fra togstationen, der har forbindelse til S-togsnettet. Vi tilbyder personalefitness og en aktiv personaleforening, der arrangerer forskellige aktiviteter.
Ansøgningsfrist den 18. maj 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Samtaler finder sted fredag den 23. maj og forventning om opstart
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Centerchef for Teknik & Miljø, Birgitte JTK Nielsen, på telefon 21 52 50 80