Ergoterapeut til rehabilitering og aktiviteter søges

Brænder du for at fremme ældre borgeres selvstændighed, trivsel og livskvalitet? Har du lyst til at være med til at udvikle din egen stilling og præge den faglige indsats gennem ergoterapeutiske interventioner på vores plejecentre? Så er det dig, vi søger!

Om stillingen
Med afsæt i din ergoterapeutiske faglighed bliver du en del af den tværfaglige indsats på plejecentrene i Stevns Kommune. Du har fokus på at understøtte borgernes fysiske, kognitive og sociale funktionsevne gennem rehabilitering, sansestimulering og aktivering. Samtidig bidrager du til at løfte den samlede rehabiliterende indsats ved at dele viden og understøtte kollegaer i at arbejde rehabiliterende i hverdagen – i tråd med ældrelovens fokus på rehabilitering.

Du ansættes i Træningsafsnittet, hvor du samarbejder med terapeutkolleger og leder gennem faglig sparring og møder. Stillingen giver dig mulighed for at præge både din egen rolle og den personcentrede rehabilitering på plejecentrene.

Dine opgaver vil primært være:
  • Planlægge og facilitere meningsfulde aktiviteter, der understøtter beboernes fysiske, kognitive og sociale funktionsniveau – både individuelt og i grupper.
  • Observere spisesituationer, f.eks. i rollen som måltidsvært, og identificere behov for tilpasninger, der fremmer ernæring, trivsel og selvstændighed.
  • Inspirere plejepersonalet til at anvende en rehabiliterende tilgang gennem faglig sparring, videndeling og kompetenceudvikling.
  • Facilitere ADL-aktiviteter i samarbejde med beboerne og personale med fokus på at vedligeholde funktionsevnen i hverdagen.
  • Motivere til sanse- og reminiscensaktiviteter, der fremmer livskvalitet og meningsfulde oplevelser.
Vi søger dig, som:
  • Er uddannet ergoterapeut og har erfaring med rehabilitering og ældreområdet.
  • Arbejder personcentreret og ser værdien i at skabe meningsfulde hverdagsaktiviteter med afsæt i den enkelte beboers livshistorie og ressourcer.
  • Har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, hvor du kan tilpasse dig og improvisere undervejs.
  • Er inspirerende, vedholdende og god til at motivere både beboere og kolleger.
Vi tilbyder:
  • God introduktion, så du lærer borgere, kolleger og plejecentre at kende.
  • En spændende og meningsfuld stilling, hvor du kan gøre en forskel i beboernes hverdag.
  • Mulighed for at præge og udvikle stillingen i samarbejde med kolleger og leder.
  • Et stærkt fagligt fællesskab i træningsafsnittet, hvor sparring og samarbejde er i fokus.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, deler faglig viden og fejrer de små og store succeser i hverdagen.
Stillingen er fuldtid, men vi er åben for dialog, hvis andet ønskes. Start 1. november 2025 – eller før hvis muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Træning Lotte Bylov på tlf.: 29 38 71 97

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2025. Søg elektronisk nedenfor og vedhæft her din ansøgning samt CV.

Samtaler afholdes den 25. september 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 19. september 2025
Kontaktperson:
Lotte Bylov 29387197
Arbejdssted:
Hovedgaden 46 4652 Hårlev
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57