Hjemme- og sygeplejen Strøby søger en engageret Fagkoordinator(genopslag)

Vi leder stadig efter vores nye Fagkoordinator – er det dig, der skal styre den faglige motor i Strøby?

Brænder du for klinisk lederskab, høj kvalitet og det gode samarbejde på tværs af sektorer? Har du solid erfaring fra primærsektoren, og motiveres du af at skabe struktur i en kompleks hverdag? Så er det nu, du skal læse med.

Vi fandt ikke vores nye kollega i første omgang, og derfor prøver vi igen! Hos Hjemme- og sygeplejen i Strøby søger vi en engageret fagkoordinator til udeområdet. Stillingen er en nøglerolle, hvor du refererer direkte til lederen og indgår i et tæt, tillidsfuldt makkerskab om den faglige og ressourcemæssige planlægning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 (eller snarest muligt).

Hvad gør denne stilling helt særlig?

  • Planlæg din egen tid: Du er selvtilrettelæggende på tværs af dag- og aftenvagten, så det matcher både teamets behov og dit privatliv
  • Ægte medindflydelse: Vi leder med tillid. Du får et reelt kig ind i maskinrummet (også det økonomiske) og stor frihed til at forme din egen rolle
  • Tværfaglig succes: Vi har arbejdet i Faste Tværfaglige Teams i 2 år og efterlever Ældrelovens kerneelementer: Selvbestemmelse, tillid og inddragelse af civilsamfundet

Dine primære opgaver og ansvarsområder
Som fagkoordinator spænder dine opgaver bredt fra strategisk brobygning til daglig kvalitetssikring:

  • Koordination & udskrivelser: Du styrer kommunikationen med sygehusene, håndterer PFP'er og koordinerer udskrivelser i tæt samarbejde med visitationen og det tværfaglige bagland
  • Faglig ledelse & kvalitet: Du sparrer med dine kolleger, understøtter kompetencevurdering af nye medarbejdere, planlægger undervisning og er ansvarlig for arbejdet med UTH
  • Superbruger i Cura: Du har medansvar for dokumentationen i Cura Care, herunder journalaudits og sidemandsoplæring af dine kolleger samt undervisning på vores ambitiøse onboarding program
  • Drift & planlægning: Du sikrer den daglige opgaveplanlægning i samarbejde med teamets sygeplejersker og træder til som afløser for planlæggerne i hjemmeplejen ved behov

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en fagligt velfunderet sygeplejerske med hjertet på det rette sted og blik for den gode struktur.

  • Erfaring: Du er autoriseret sygeplejerske med minimum 2 års erfaring som hjemmesygeplejerske i primærsektoren
  • Faglig ballast: Du har stærkt kendskab til Serviceloven, Ældreloven og Sundhedsloven
  • Stærk kommunikatør: Du bygger bro og kommunikerer klart og anerkendende med både borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Digitalt orienteret: Du har flair for IT-tekniske løsninger, og det er en stor fordel, hvis du allerede kender Cura Care
  • Du har kørekort

Det her får du hos os
Du lander i en personalegruppe med høj faglighed i både dag- og aftenvagten, hvilket sikrer en god synergi og tryghed i hverdagen. Du får et stærkt bagland med tæt sparring fra visitatorer, terapeuter, demenskoordinatorer og et netværk af andre fagkoordinatorer i kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Kom forbi til en uforpligtende kop kaffe!

Hvis du vil mærke stemningen, inden du søger, er du mere end velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, eller ringe for en uforpligtende snak. Vi sender også gerne funktionsbeskrivelsen til dig på mail.

Kontakt
Leder af Hjemme- og sygeplejen Strøby Helle Buck Nielsen på tlf.: 51 16 18 30 eller på mail: Hellebni@stevns.dk 

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026. Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Vi indkalder løbende til samtale så send endelig din ansøgning hvis dette har din interesse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområder: Sundhed og omsorg
Frist:
Kontaktperson:
Helle Buck Nielsen +4551161830 51161830
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57