Jobcenter Stevns søger 2 engagerede og resultatorienterede socialrådgivere/socialformidlere/sagsbehandlere til kontanthjælp (jobparate) og integration

Vil du være med til at bringe borgere i job gennem en målrettet og virksomhedsrettet indsats? Brænder du for at skabe konkrete resultater og understøtte borgernes vej mod beskæftigelse? Så er det dig, vi søger!

Om stillingerne: Vi søger to skarpe profiler, der kan hjælpe borgere på kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse videre i job eller uddannelse. Begge stillinger indebærer en aktiv og virksomhedsrettet indsats, hvor du skal skabe de rette match mellem borgere og arbejdsmarkedet.

Som en del af vores team vil du spille en central rolle i at gøre en reel forskel for borgerne gennem individuelt tilpassede forløb. Du vil arbejde tæt sammen med virksomheder og andre aktører for at sikre den korteste vej til job.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med højt til loftet, korte beslutningsveje og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for at påvirke og øve indflydelse på en meningsfuld og resultatskabende indsats.
  • Et stærkt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sprogskoler m.fl.
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder med LØFT (løsningsfokuseret tilgang) og har fokus på tidlig, hyppig og virksomhedsrettet indsats.
  • Et håndterbart sagsantal samt fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Sikre en målrettet og aktiv indsats, hvor borgerne hurtigt bringes tættere på arbejdsmarkedet.
  • Afholde job- og uddannelsesrettede samtaler med fokus på konkrete jobåbninger.
  • Samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter for at matche borgere med virksomheder.
  • Udarbejde og følge op på jobrettede planer i tæt dialog med borgeren.
  • Skabe progression i borgernes forløb gennem en struktureret og metodebevidst tilgang.
Din profil:
  • Uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har relevant erfaring fra beskæftigelsesområdet.
  • Har en stærk tro på, at en aktiv, virksomhedsrettet indsats er vejen til selvforsørgelse.
  • Motiveres af at skabe resultater og kan arbejde struktureret og målrettet.
  • Er handlekraftig, god til at kommunikere og samarbejde på tværs af fagområder.
  • Er nysgerrig, positiv og har et godt humør.
  • Fortrolig med IT og gerne erfaring med KMD Momentum.
Løn og ansættelse: Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der foreligge en tilfredsstillende straffeattest og børneattest.

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Susanne Yndal på telefon 21 27 59 89 for yderligere information.

Ansøgningsfrist den 19. marts 2025. Stillingerne søges elektronisk nedenfor. Ansættelsessamtaler afholdes den 26. marts 2025.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!




 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 19. marts 2025
Kontaktperson:
Susanne Yndal +45 21 27 59 89 21 27 59 89
Arbejdssted:
RĂ„dhuspladsen 4 4660 Store Heddinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57