- interesseret i udfordringer og meningsfuldt relationsarbejde?Er du pædagog og har du lyst til at arbejde på en døgninstitution med en tydelig behandlingsopgave, god normering og stærkt kollegialt samarbejde? Så læs videre.
Om MagnoliegårdenMagnoliegården er et specialiseret behandlingshjem med tre døgnafdelinger og intern skole.
Målgruppen er børn i skolepligtig alder, som ved indskrivning typisk er 6–13 år. Børnene er potentielt normalt begavede og kan have psykosociale vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser og i nogle tilfælde neuropsykiatriske diagnoser, bl.a. ADHD og autisme.
Vi tilbyder:
- En levende arbejdsplads, som du er med til at videreudvikle
- Faglig udvikling i et professionelt behandlingsmiljø
- Supervision ved ekstern supervisor
- God normering, så behandlingsopgaven kan prioriteres
- Et miljø med blik for børnenes ressourcer og udviklingsmuligheder
- Energiske og engagerede kolleger
- Gode fysiske rammer i naturskønne omgivelser
Hvem er du?Vi søger en pædagog, der har lyst til at indgå i en kultur, hvor samarbejdet mellem kollegerne og samværet med børnene bygger på tydelighed, omsorg og fælles faglig retning. Du møder børnene med varme og optimisme og kan samtidig fastholde krav, aftaler og struktur i en til tider hurtig og kompleks hverdag.
Typiske opgaver i hverdagen:
- Støtte børnene i deres samspil og relationer med hinanden
- Understøtte børnenes refleksion over egen rolle og handlemuligheder
- Motivere og ledsage børnene i aktiviteter (fx fodbold m.m.)
- Støtte i dagligdagsopgaver og trivsel: værelse, tøjvask, praktiske rutiner m.v.
Arbejdstider og vagtform Hverdage:
- Aftenvagt: 13.00–22.00
- Døgnvagt: 13.00–23.00 (sovevagt 23.00–07.00) –fri kl. 13.30 den efterfølgende dag
Weekender:
- Dag/aften: 09.00–22.00
- Døgnvagt: 09.00–23.00 – fri kl. 09.30 dagen efter
Der afholdes personalemøder ca. tre gange om måneden (3 ud af 4 uger), kl. 09.00–14.00.
Typisk har man ca. 4 døgnvagter og 4 aftenvagter pr. måned, samt ugentligt møde.
Løn og ansættelse:Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med SL.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Schouw på tlf. 29 29 87 69
Ansøgningsfristen er den 14. januar 2026. Ansøgningen sendes elektronisk nedenfor.
Ansættelsessamtaler
foretages i uge 4. og tiltrædelse forventes den 1. marts 2026.