Er du ”landbrugs- smart”, og vil du være med til at udvikle og arbejde med husdyrloven? Vil du være med til at udvikle og værne om miljøet og arbejde med husdyrbrug i en landkommune? Vi søger en fagligt stærk kollega, der vil spille en central rolle i arbejdet med landbrugs- og virksomhedsområdet i Stevns Kommune.
Dine opgaver
- Gennemførelse af fysiske tilsyn på husdyrbrug
- Administrativ sagsbehandling inden for husdyrbrugsområdet
- Udarbejdelse af tilladelser til både større og mindre husdyrbrug
- Behandling af f.eks. sager vedrørende kommunens forskrifter, klager og øvrige henvendelser fra borgere og erhverv
- Dialog og samarbejde med landbrugsejere, konsulenter og borgere
- Tværfagligt samarbejde med kommunens teams inden for bl.a. byggesag og natur.
- Ud over landbrugsområdet, vil du også skulle indgå opgaverne indenfor virksomhed herunder f.eks. tilsyn.
Din profilVi søger en fagligt stærk og engageret kollega, der brænder for særligt husdyrsområdet og har interesse for virksomhedsområdet. Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved flere af følgende punkter:
- Relevant akademisk uddannelse
- Erfaring med myndighedsopgaverne indenfor husdyrloven
- Erfaring med at arbejde med miljølovgivning i øvrigt.
- Erfaren eller interesse for myndighedsopgaverne indenfor virksomheder
- God til at skabe relationer og samarbejde med både borgere, virksomheder og kolleger
- Fleksibel og struktureret tilgang til opgaver – fra komplekse problemstillinger til drift og myndighedsarbejde
- Gerne erfaring fra en politisk styret organisation
- Kørekort er påkrævet
Din kommende arbejdspladsHos Stevns Kommune bliver du en del af et dynamisk arbejdsmiljø med stor afveksling i hverdagen, og hvor du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi har god erfaring med, at vi hver især dækker flere fagområder. Netop det er medvirkende til et åbent samarbejde, hvor vi bruger og værdsætter hinandens erfaringer og input.
Kommunen er inde i en gunstig udvikling og har et stærkt politisk fokus på miljø, bæredygtighed og borgerinvolvering.
Du kommer til at referere til Jeanne Wirenfeldt Johannesen som er leder for Miljøteamet i kommunen. Vores kontor ligger på Rådhuset, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge i gåafstand fra togstation.
Ansøgningsfristen er søndag den 9. november 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Ansættelsessamtaler afvikles den 17. november 2025. Tiltrædelse forventes 5. januar 2025 eller snarest derefter.
Yderligere informationFor mere information om stillingen Jeanne Wirenfeldt Johannesen på 20 25 56 59 eller
jeannejo@stevns.dk.