Økonomimedarbejder til Teknik og Miljø

Har du sans for tal, styr på detaljerne og lyst til at arbejde med økonomi i et spændende fagligt miljø?

Så er du måske vores nye økonomimedarbejder i Center for Teknik og Miljø i Stevns Kommune.

Vi søger en engageret og selvstændig medarbejder, der trives med både daglige driftsopgaver og udviklingsorienterede økonomiopgaver. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart 1. februar 2026.

Om jobbet
Du bliver en del af et velfungerende center med engagerede kollegaer, hvor samarbejde, faglighed og god stemning går hånd i hånd. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt fagligt niveau, fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Dine primære opgaver vil være:
  • Budget og regnskab inden for Teknik og Miljøs område, herunder budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, statusafstemninger og udarbejdelse af anlægsregnskaber, samt bogføring og fakturering
  • Ældreboligregnskab samt regnskaber for boligselskaber
  • Indberetning af støttet byggeri, herunder Byfornyelse og Landsbyggefonden samt udarbejdelse af revisorerklæringer
  • Bistå Centerchef og centrets ledere ift. regnskab og budgetter
  • Takstberegning
  • Diverse forefaldende økonomiopgaver
Dine faglige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du har en solid økonomisk forståelse og interesse for at arbejde med økonomistyring i en offentlig kontekst. Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant økonomisk uddannelse, fx som finansøkonom, merkonom, regnskabsmedarbejder, kontoruddannet med speciale i økonomi eller lignende
  • Har erfaring med økonomi- og regnskabsopgaver – gerne fra en kommune eller anden offentlig organisation
  • Har indsigt i budgetlægning, regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning
  • Har kendskab til økonomisystemer, gerne KMD Opus eller tilsvarende
  • Har gerne kendskab til systemet BOSSINF, systemet til indberetning af støttet byggeri, eller lyst til at lære det at kende
  • Har god forståelse for økonomiske processer og kontroller samt flair for at sikre korrekt datagrundlag og dokumentation
  • Har lyst til at indgå aktivt i teamet og er samarbejds- og serviceorienteret, du vil få vigtige samarbejdsflader på tværs af Center for Teknik & Miljø, men også på tværs af andre centre som fx Økonomiafdelingen og kommunens jurister
Om dig som person
Som person trives du med ansvar og en afvekslende hverdag. Vi ser gerne, at du:
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og kvalitetsbevidst
  • Er analytisk og systematisk i din tilgang til tal og data
  • Bevarer overblikket, selv når der er mange opgaver på én gang
  • Er initiativrig, faglig nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Er serviceminded og trives i et samarbejdende og hjælpsomt team
  • Har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer
Om os
Hos Stevns Kommune bliver du en del af Center for Teknik og Miljø, der spænder bredt fra natur, miljø, forsikringer, vej- og materielgården til byggesager og kommunens ejendomme.
Vi lægger vægt på arbejdsglæde, fleksibilitet og faglig udvikling, og vi hjælper hinanden på tværs af fagområder.

Du får arbejdsplads på Rådhuset, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge, kun få minutters gang fra togstationen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. december 2025. Søg stillingen elektronisk nedenfor og vedhæft samtidig kopi af dokumentation for uddannelse, erhvervserfaring samt referencepersoner. Samtaler afholdes mandag den 8. december 2025. 

Vil du vide mere, så kontakt Centerchef Birgitte Kring Frederiksen på telefon 40 29 74 68 eller e-mail birgitfr@stevns.dk 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 3. december 2025
Kontaktperson:
Birgitte Kring Frederiksen +45 56 57 51 44
Arbejdssted:
RÄdhuspladsen 4 4660 Store Heddinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57