Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt i Hjemme- og sygeplejen Store Heddinge

Har du lyst til aktivt at deltage i det positive fællesskab og gøre en forskel for borgeren i Stevns Kommune – så er det dig vi søger.

SSA søges til aftenvagt med weekendvagt hver anden weekend i tidsrummet kl. 15-23. Der er 5 aftenvagter i fremmøde hvor 1 er SSA og 4 SSH. Derudover er der 1 udekørende sygeplejerske. Hver 14 dag møder man en af dagene fra 14-23 hvor der vil være 1 times faglig udvikling, tid til opfølgning eller sparring omkring borgerforløb. 

Som udekørende i Hjemme- og sygeplejen bidrager du med varetagelsen af en lang række udfordrende opgaver i private hjem. Du indgår i et tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker, hvor din opgave blandt andet er sammen med dine kollegaer, at sikre et sammenhængende og koordineret forløb for borgeren. 

Vi lægger vægt på at skabe målrettede, individuelle borgerforløb af høj kvalitet 

Hjemmeplejen i Stevns Kommune er en rummelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor kollegaer rækker hånden ud og hjælper hinanden. Vi er fagligt stærke og tager os tid til refleksion og sparring. Kerneopgaven og den relationelle koordinering er i fokus og det gode relationsarbejde til borgerne er vores hverdag. 

Vi er et forankret leder- fagkoordinator- og planlæggerteam der har fokus på et godt læringsmiljø – derudover har vi et onboarding-program som klæder dig på til at arbejde i Stevns kommunes Hjemme -og sygepleje.

Vores ønsker til dig er, at du medvirker til at sikre de gode borgerforløb. Du skal kunne tage ansvar og du er bevidst om egne kompetencer. Du har et menneskesyn, som gør dig i stand til at møde borgere med meget forskellige behov og forudsætninger.

Du er en person, der vægter det gode arbejdsmiljø højt og bidrager til arbejdsfællesskabet, hvor borgerne er vores fælles opgave, der er omsorg for hinanden og vi kan støtte hinanden når det er svært. Derudover vægter vi stabilitet. 

Som ny kollega får du tilknyttet en mentor, som får hovedansvaret for at du får en god begyndelse og du kan være sikker på, at alle dine øvrige kollegaer også vil gøre deres bedste for at byde dig velkommen ind i vores stærke faglige og kollegiale fællesskab.

Yderligere information:
Har du lyst til at kigge forbi vores arbejdsplads, på Bjælkerupvej 32, 4660 Store Heddinge, er du velkommen til dette.  Du er også velkommen til at ringe, og høre mere om stillingen, til leder af Hjemme – og sygeplejen Anita Bager 21 39 05 72 eller fagkoordinator Rikke Lynnerup 24 82 11 33

Løn og ansættelse forhandler vi indenfor rammerne af gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2026. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Der indkaldes til samtaler løbende. 

 

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområder: Sundhed og omsorg
Frist:
Kontaktperson:
Anita Bager +4521390572 21390572
Arbejdssted:
Hjemme- og Sygeplejen Store Heddinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57