Stevns Kommune søger en ny demenskoordinator

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende?

Vi søger en engageret demenskoordinator til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Som et led i en opnormering af kommunens demensteam opretter vi denne stilling, for at imødekomme en stigende efterspørgsel og for at styrke indsatsen på tværs af hjemmeplejen og plejecentrene.

Om stillingen
Du bliver en del af et team på tre demenskoordinatorer, som sammen arbejder for at sikre en høj kvalitet i indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende, med udgangspunkt i personcentreret omsorg. Et fokusområde i stillingen er at sikre gode og trygge overgange, især når borgere flytter på plejecenter.

I rollen som demenskoordinator får du mulighed for at rådgive og støtte borgere med demenssygdom og deres pårørende i deres sygdomsforløb. Du bliver en central aktør i arbejdet med at skabe sammenhæng og tryghed i borgerforløbene gennem tæt samarbejde med både borgere, pårørende og medarbejdere. Samtidig får du en vigtig rolle i at understøtte personalets kompetencer inden for demensområdet, og i at udvikle den fælles faglige forståelse på tværs af faggrupper og enheder.

Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, der har en relevant sundhedsfaglig uddannelse for eksempel som sygeplejerske, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent med relevant efteruddannelse, og som har solid erfaring med demensområdet.

Du trives med at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med andre. Du brænder for personcentreret omsorg, for faglig udvikling og for at skabe meningsfulde forløb for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job i et fagligt stærkt og engageret team. Her får du mulighed for at bringe din viden og erfaring i spil, samtidig med at du bidrager til at udvikle kommunens samlede demensindsats. Arbejdsmiljøet er præget af samarbejde og åbenhed og der er gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder for plejecentrene og demensenheden Maj-Britt Vendelbo Toft tlf.: 20 18 46 74, demenskoordinator Line Henriksen tlf.: 56 57 52 68 eller demenskoordinator Malene Simonsen tlf.: 56 57 52 08.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025. Ansøgning sendes elektronisk nedenfor. Samtaler forventes afholdt torsdag den 11. december 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 7. december 2025
Kontaktperson:
Maj-Britt Vendelbo Toft +45 20 18 46 74 20184674
Arbejdssted:
RÄdhuspladsen 4 4660 Store Heddinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57