Støtte-kontaktperson til Socialpsykiatrien i Stevns Kommune

Hos os i socialpsykiatrien handler arbejdet om at støtte mennesker til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Vi yder socialpædagogisk støtte til borgere med psykisk sårbarhed, sociale problemer og meget andet – altid med afsæt i den enkeltes behov og ressourcer.

Vi leder efter dig, der kan være en faglig og menneskelig støtte. En, der kan møde borgerne med respekt og nysgerrighed – og samtidig bringe din faglighed i spil i et arbejde, der ofte er komplekst.

Du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen med pårørende, frivillige, foreninger, erhvervslivet, regionen og andre kommunale områder. Vi tror på, at gode løsninger skabes, når vi ser hele mennesket og bruger de mange ressourcer, der findes omkring dem.

Hos os får du både et stærkt fagligt miljø med supervision, fælles refleksion og mulighed for kompetenceudvikling – og et kollegialt fællesskab med en uhøjtidelig tone og plads til humor.

Vi håber, du er
  • tydelig i din faglighed og kompetent inden for det socialfaglige felt
  • engageret og i stand til at skabe tillid i mødet med mennesker i svære livssituationer
  • god til at samarbejde på tværs – både med kolleger, pårørende, frivillige og andre fagområder
  • fleksibel og selvstændig, men også en holdspiller, der kan bidrage til vores fælles udvikling
  • klar til en hverdag, hvor planer kan ændre sig, og hvor du bruger din faglighed til at skabe ro og retning
  • mobil – du skal have egen bil, da arbejdet foregår på tværs af hele kommunen (vi giver kørselsgodtgørelse)
Vi tilbyder
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at præge opgaverne
  • supervision fra psykolog, faste teammøder og faglig sparring
  • kompetenceudvikling, bl.a. via diplomuddannelse og andre kurser
  • et team med stærkt sammenhold, hvor vi både tager fagligheden og arbejdsmiljøet alvorligt
Praktisk:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 25. september 2025. Send din ansøgning via linket nedenfor. Vedhæft ansøgning, uddannelsesbevis og relevante bilag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte psykiatrikoordinator Pernille J. Mikkelsen på tlf. 61 14 27 38.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 25. september 2025
Kontaktperson:
Pernille Juul Mikkelsen +45 61 14 27 38 61142738
Arbejdssted:
Brohøj 27 4672 Klippinge
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57