Vil du gøre en forskel for en skøn og klog dreng? Vi søger en dedikeret og ansvarlig hjælper til en elev i 6. klasse med muskelsvind. Han har brug for støtte til at få det bedste ud af sin skoledag.
Om stillingen:Du vil få en vigtig rolle i at støtte eleven gennem skoledagen, og hjælpe til at få ham inkluderet bedst muligt i aktiviteter. Opgaverne er en blanding af praktisk hjælp, struktur og støtte i både undervisning og pauser. Målet er at skabe en tryg og meningsfuld hverdag, hvor eleven kan deltage i klassens liv på egne præmisser.
Dine primære opgaver:
- Praktisk hjælp i hverdagen, fx med taske, computer og hjælpemidler
- Støtte til at skabe overblik og struktur i skoledagen
- Hjælpe med at vurdere og forebygge fysisk overanstrengelse
- Bidrage til deltagelse både i det faglige og sociale fællesskab
Hvem er du?
- Du er nærværende, ansvarlig og god til at skabe relationer
- Du har respekt for barnets behov og kan støtte uden at tage over
- Du kan samarbejde med både lærere, pædagoger og forældre
Hvad tilbyder vi?
- En hverdag hvor du gør en mærkbar forskel for et barn
- Grundig introduktion og tæt samarbejde med skolens personale
- Et trygt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Stillingen er på ca. 30 timer om ugen og følger skoleåret – dvs. fri i skoleferierne.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er søndag den 3. august 2025. Ansøg via linket nedenfor.
Ansættelsessamtaler forventes at afholdes i uge 32.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan henvendelse ske til afdelingsleder Camilla Beske på tlf. 29 26 84 40.