Sygeplejerske søges til Stevnshøj Demensplejecenter – med fokus på værdighed, personcentreret omsorg og plads til smil

Brænder du for sygepleje til mennesker med demens, hvor relationer, faglig refleksion og mennesket bag sygdommen er i centrum? 

Motiveres du af at arbejde med personcentreret omsorg og skabe trygge, værdige og meningsfulde hverdage for den enkelte beboer- og ved du samtidig, at humor ofte kan være lige så vigtig som struktur og faglighed? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret sygeplejerske til vores demensafsnit, der har øje for den enkelte beboers livshistorie, ressourcer, behov og ønsker. Med afsæt i ældrelovens værdier ønsker vi at styrke selvbestemmelse, nærvær og værdighed – fordi vi tror på, at god sygepleje skabes i fællesskab. Stillingen er 25-30 timer/uge, og du arbejder i hverdagene i tidsrummet 7.00-15.00.

Vores demensplejecenter rummer 2 demenshuse med 6 boliger i hver. De mindre enheder skaber trygge og overskuelige rammer, hvor beboerne oplever genkendelighed og hjemlighed i hverdagen.

Hverdagen formes af et tæt samarbejde mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, terapeuter, tværfaglige samarbejdspartnere – herunder demenskoordinator, pårørende og civilsamfundet. Sammen skaber vi et trygt og fagligt stærkt miljø, hvor omsorg, faglighed og gode stunder går hånd i hånd, og hvor der er plads til grin, spontane øjeblikke og livsglæde. 

Vi søger dig, der:

● Er uddannet sygeplejerske

● Har interesse for eller erfaring med mennesker med demenssygdomme 

● Ser mennesket før diagnosen

● Trives i et tæt samarbejde med medarbejderne i demenshusene 

● Bidrager aktivt til faglig udvikling og sparring 

● Ved, at humor og nærvær ofte kan åbne døre, hvor ord ikke altid gør

Hos os er sygepleje mere end opgaver – det handler om at skabe tryghed, bevare identitet og understøtte livskvalitet. 

Stillingen ønskes besat 1. august 2026 eller efter aftale.

Stillingen er omfattet af Ny Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller har du lyst til at komme forbi Stevnshøj Demenscenter er du meget velkommen til at kontakte konstitueret fagkoordinator Louise Syv Hansen på tlf.: 23 69 78 95 eller centerleder Annette Svensson på tlf.: 20 46 25 06.

Ansøgningsfristen er fredag den 19. juni 2026. Søg elektronisk nedenfor.
Samtaler vil blive afviklet tirsdag den 23. juni 2026. 

Stevns Kommune er en røgfri arbejdsplads og vi har meget fokus på sygefraværet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområder: Sundhed og omsorg
Frist:
Kontaktperson:
Annette Due Svensson +4520462506 20462506
Kontaktperson:
Louise Kongebro Syv Hansen sygeplejerske +4523697895
Jobagent: Opret jobagent

Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57