Er du mellem 14 og 17 år og har lyst til et fritidsjob, hvor du hjælper med praktiske opgaver og får indblik i hverdagen i et dagtilbud?
Så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger 1-2 ansvarsfulde og positive ungarbejdere, som vil være med til at skabe en rar og velfungerende hverdag for både børn og voksne her i vores dejlige børnehus.
Din arbejdstid vil typisk ligge efter skoletid og evt. i ferier. Vi planlægger sammen, så det passer med din skole og fritid.
Du bliver grundigt introduceret og får støtte hele vejen.
Dine opgaver vil især være praktiske – fx:
- Aftørre borde og rydde op efter eftermiddagsfrugt.
- Tømme skraldespande og opvaskemaskine
- Feje og holde orden i garderoben
- Lægge vasketøj sammen og ordne sovemadrasser
Der kan også være mulighed for enkelte pædagogiske opgaver, som fx at tegne med børnene, lege, spille spil eller læse bøger – alt afhænger af dine interesser og hvad du er tryg ved.
Hvad får du ud af det?Et hyggeligt fritidsjob i en tryg og overskuelig ramme. Løn efter gældende regler.
Vi hjælper dig med alt det praktiske som børneattest og tidsregistrering.
Du bliver tilknyttet en fast kontaktperson, du altid kan gå til med spørgsmål
Du bliver en del af vores fællesskab – vi inviterer dig med til arrangementer og tager dig alvorligt.
Vi forventer, at du:
- Har en positiv indstilling og bidrager til den gode stemning.
- Kan tage ansvar og er mødestabil. Har lyst til at hjælpe og lære nyt
- Overholder tavshedspligt og respekterer institutionens regler
Lyder det som noget for dig?Så send os en kort ansøgning med lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være ungarbejder i vores børnehus.
Ansøgningsfristen er den 7. september. Ansøg via linket nedenfor eller kom forbi og aflever din ansøgning på kontoret.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 38.
Start efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen som en vigtig del af vores hverdag!
Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte dagtilbudsleder Karina Willemoes Ipsen på telefon 29 25 94 03.