Behandlingsinstitutionen Magnoliegården søger vikarer til vores døgnafdelinger
Magnoliegården er en specialiseret døgnbehandlingsinstitution, hvor relationsarbejdet er i centrum. Institutionen består af 3 døgnafdelinger og intern skole.
Magnoliegården er beliggende i Stevns Kommune 9 kilometer syd for Køge. På Magnoliegården har vi gode fysiske rammer, hvor kun fantasien sætter grænser for den pædagogiske indsats. Vi er placeret i et naturskønt område med mange muligheder, også for udendørsaktiviteter, både på stedet og i lokalområdet.
Målgruppen er potentielt normaltbegavede børn med svære psykosociale vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser samt neuropsykiatriske diagnoser som bl.a. ADHD og autisme. Børnene er i den skolepligtige alder.
Vi vægter at støtte alle børn til at få en livsvej, som giver mening for dem.
Vi arbejder med elementer af miljøterapi samt mentalisering, som er relevante for børnenes vanskeligheder og baserer sig på et anerkendende menneskesyn.
Vi tilbyder dig:
- En levende arbejdsplads, som du kan være med til at udvikle
- Stor vægt på behandling og faglighed
- Store menneskelige udfordringer
- Primært aften- og weekendarbejde
- Gode kollegaer og skønne børn
- Mulighed for faglig sparring
Nogle af de opgaver du vil indgå i som vikar:
- Udendørs- og indendørsaktiviteter
- Planlagte voksenstyrede aktiviteter med børnene
- Samarbejde i teams
- Vikararbejde på forskellige afdelinger
Arbejdstider:
Alle aftenvagter i hverdagene er fra kl. 13:00 - 22:00.
Døgnvagter i hverdagene er fra kl. 13:00 - 23:00, samt sovende rådighedsvagt fra kl. 23:00 - 07:00, man står op kl. 07:00 og har fri kl. 13:30 den følgende dag.
I weekender eller skoleferier er aftenvagten fra kl. 9:00 - 22:00.
Døgnvagten i weekenden er fra kl. 09:00 - 23:00, samt sovende rådighedsvagt fra kl. 23:00 - 07:00, man står op kl. 07:00 og har fri kl. 09:30 den følgende dag.
- Vi forventer, at du kan tage 1-2 vagter ugentligt.
- Du skal kunne tage både aftenvagter i hverdage og weekendvagter.
Løn og ansættelsesvilkår ses i forhold til gældende overenskomst med SL.
Vi ansætter løbende.
For yderligere information kontakt afdelingsleder Mia Schouw på tlf.: 29 29 87 69 eller Sara Arvid på tlf.: 23 99 44 51 fra mandag – fredag i tidsrummet kl. 08:00 – 15:30.
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2026. Søg elektronisk nedenfor.
Ansættelsen er betinget af en godkendt straffe- og børneattest.