Fysioterapeutvikar søges til Træningsafsnittet i Stevns Kommune
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med plads til selvstændighed, udvikling og sparring?
Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat med tiltrædelse hurtigst muligt.
Stillingen kan være relevant for både den erfarne fysioterapeut, som ønsker en varieret hverdag, og for den nyuddannede fysioterapeut, der ønsker at opbygge en bred klinisk erfaring inden for kommunal genoptræning med støtte fra erfarne kolleger.
Om stillingen
Du vil primært arbejde inden for følgende områder:
- Ortopædkirurgiske problemstillinger
- Medicinske og geriatriske problemstillinger
- Almen neurologi
Din arbejdsdag vil være:
- I vores træningsfaciliteter i Hårlev
- I borgernes eget hjem
Hvem er vi?
Træningsafsnittet er en del af Sundheds- og Frivillighedscenteret i Hårlev og består af: 11 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter,1 administrativ medarbejder og 1 leder.
Hos os er faglig sparring en naturlig del af hverdagen, og vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og godt humør. Du vil opleve kolleger, der gerne hjælper hinanden, deler erfaringer og bidrager til fælles faglig udvikling.
Vi søger en fysioterapeut, som
- Er uddannet fysioterapeut
- Har en bred faglig interesse
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Trives i en afvekslende hverdag
- Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
- Har lyst til at udvikle både egen og afdelingens faglighed
- Er imødekommende, fleksibel og møder borgere og kolleger med engagement og respekt
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt team med dygtige og engagerede kolleger
- En varieret hverdag med stor selvstændighed
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
- Introduktion til opgaver, kolleger og organisation
- Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og fællesskab vægtes højt
- En arbejdsplads, hvor nyuddannede får mulighed for at opbygge værdifuld erfaring inden for kommunal genoptræning
- Mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af diagnoser og borgerforløb
Vi arbejder med selvtilrettelæggelse og dokumenterer i omsorgssystemet Systematic CURA.
Har vi fanget din interesse? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Træning Lotte Bylov på tlf.: 29 28 71 97
Ansøgningsfrist den 25. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.