Store Heddinge Skole søger 3 skolepædagoger med tiltrædelse 1. august 2026
Til vores SA-klasser
- 1 pædagog på 32 timer (et årsvikariat)
- 1 pædagog i et barselsvikariat på 37 timer samt
- 1 pædagog på 32 timer til vores SP-klasser. Timerne vil være primært på mellemtrin og udskoling.
Om SA- og SP-klasserne
Vores SA-klasser er et skoletilbud med tilhørende SFO for normaltbegavede børn med autismepædagogiske behov. Klasserne er normeret til 8 elever. Som pædagog møder du ind i skoledelen, hvor du har en understøttende rolle, og følger derefter eleverne videre i fritidsdelen.
Vores SP-klasser er et skoletilbud som er målrettet elever med faglige vanskeligheder og sociale udfordringer af lettere til moderat karakter. Klasserne er normeret til 9 elever.
Vi søger dig, der:
- er uddannet pædagog – gerne med erfaring inden for området eller lyst til at lære det at kende
- arbejder struktureret, konkret og med visuel støtte i din planlægning og tilgang til eleverne
- møder eleverne roligt, relationsskabende, anerkendende og med en low-arousal tilgang
- har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt
- er nysgerrig på den enkelte elevs særlige behov og læringsstil
- er udviklingsorienteret og kan igangsætte pædagogiske aktiviteter og processer
- er robust og indstillet på at kunne kigge på egen praksis, også når det er svært
Vi tilbyder:
- en skole med gode kollegaer og en uhøjtidelig omgangstone
- gode fysiske rammer og egen forberedelsesplads
- fokus på udvikling af nærvær og arbejdsglæde
- en hverdag med de skønneste børn der glæder sig til at tage imod dig
På Store Heddinge Skole er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på trivsel i fællesskaber og prioriterer læring, fordybelse og dannelse højt – sammen med udviklingen af både faglige og sociale kompetencer. Et arbejdsfællesskab, hvor faglighed og refleksion er en central del af hverdagen.
Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Jensen, tlf.: 30 42 89 43.
Ansættelse for alle 3 stillinger er 1. august 2026. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er tirsdag den 9. juni 2026. Søg elektronisk nedenfor.
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 18. juni.